I tvivl om noget? Ring og få svar: 40 25 17 99

Ofte stillede spørgsmål - FAQ

Skal jeg være momsregistreret for at handle med telt.dk?

Nej, telt.dk udlejer både til private og til erhverv.
Kan jeg betale med Dankort?

Ja, du kan godt betale med Dankort, eller du kan betale kontant. Privat betaler ved levering, erhverv 14 dage netto.
Skal jeg betales et a conto (depositum) beløb?

Private betaler kr. 1000,- ved bestilling. Erhverv betaler ikke a conto.
Hvor stort telt har jeg behov for?

Du skal beregne 1 m² til 1,5 m² pr. deltager til en fest uden musik/dans, og 1½ m² til 2 m² til en fest med orkester. Så er der også plads til en svingom. De skal være minimum 1,5 meter mellem bordene, men gerne op til 2 meter hvis der benyttes runde borde. Vær også opmærksom på, at lave lidt ekstra plads ved indgangspartiet og noget plads til evt. buffet eller lignende.
Leverer telt.dk over hele landet?

telt.dk leverer til erhverv over hele landet. Til private leveres kun på Sjælland.
Er der nogen leveringsomkostninger?

Når du bruger prisberegneren på forsiden, er leveringsomkostninger medregnet i prisen for private, men ikke for erhverv.
Kan jeg afbestille et allerede bestilt arrangement?

Det kan du godt, men du mister dit depositum. Se telt.dk´s leveringsbetingelser for yderligere information.
Hvornår bliver teltet stillet op?

Normalt stilles teltet op minimum 24 timer før dit arrangement. Nedtagning sker typisk først 24 timer efter et arrangement. Undtagelsesvis, i travle perioder, kan opsætning ske i op til 7 dage før, og nedtagning op til 7 dage efter jeres arrangement.
Kan jeg selv stille teltet op?

Med tanke på dine gæsters sikkerhed, tillades det ikke, at du selv opstiller teltet.
Hvad med mine gæsters sikkerhed?

Hos telt.dk går sikkerhed foran alt andet. Derfor er alle telte er TUV (brand) godkendte, og lavet af brandhæmmende PVC. Du kan også leje brandslukkere, hvis du ønsker dette (se prisliste). I telte med mere end 150 mennesker, er det et krav fra brandmyndighederne, at der er brandslukkere. Arrangementer af denne størrelse kræver yderligere brandmyndighedens godkendelse. Du skal selv ansøge om dette.
Kan jeg leje mobile toiletter?

Mange mennesker – store behov. Uanset om dit arrangement er ved din virksomhed eller den foregår i dit private hjem, vil der være behov for større toiletkapacitet end det du har i forvejen. Løs dette ved at opstille mobile toiletter. Lej mobile toiletter hos telt.dk, og du undgår at dit hjem "invaderes" af dine gæster.
Ekstra telt til velkomst?

Der er flere fordele ved at tilslutte et mindre telt til dit hovedtelt. Du kan bruge det som garderobe, velkomsttelt eller bare stedet hvor gæsterne mødes og socialiserer. Her kan dine gæster også få deres velkomstdrinks under tag – hvis vejret skulle drille.

Mange vælger også et mindre ekstra telt, for at undgå at de gæster der sidder tættest ved indgangen ikke bliver udsat for kulde og træk, når gæsterne går ud og ind af teltet. Gør det godt for dine gæster.
Har du brug for en garderobe til gæsternes tøj?

Et separat telt er måske en god idé. Et telt hvor der ikke ryges med hensyn til gæsternes tøj.
telt.dk kan levere alt hvad du skal bruge til at opbevare dine gæsters tøj. Stativer og bøjler til tøjet m.m.
Hvem tager opvasken?

Det gør vi da, og det koster kun 1 kr. pr. enhed – altså, med mindre du gerne vil gøre det selv. Brug din sparsomme tid til andre opgaver - lad telt.dk tage opvasken. Husk bare at aftale dette med telt.dk på forhånd.
Kan jeg få hjælp til servering, oprydning?

Ja, det kan du. Kontakt telt.dk og få mere information om dette.
Må man ryge i teltet?

Der må godt ryges i vores telte. Men måske er det en god idé, at leje et mindre ekstra separat telt eller et telt som er tilsluttet hovedteltet. Så bliver der taget hensyn til alle gæster – både dem der ryger, og dem der ikke ryger.

NB.: Ved betalt serveringspersonale gælder Loven om røgfri miljøer.
Hvordan er det med forsikring og selvrisiko af det lejede?

Der kan tegnes forsikring af de lejede. Se leveringsbetingelser for nærmere information.
Hvad med udsmykning af telte og borde?

Alle telte kan leveres med underdug (innerliner), som giver et eksklusivt look til dit arrangement. Husk også at bestille den røde løber, som får dine gæster til at føle sig rigtig forkælet og værdsat.
Hvad er fordelene med et fast gulv?

Gør dit arrangement eksklusivt ved at få lagt et gulv i dit telt. Du kan få flotte nivelerede trægulve, eller plastgulve lagt efter niveau. Gulve giver ikke kun et eksklusivt look, men også et stabilt underlag – specielt hvis der skal danses. Undgå at dine gæster kommer galt afsted, som følge af et ”blødt” underlag.
Hvilket underlaget kan teltet stå på?

Det er altid en god idé, at underlaget, hvor teltet skal opstilles, er så fladt og lige som muligt. Hælder grunden hvor dit telt skal stå, så kan der mod et mindre beløb nivelleres til et helt lige underlag. Næsten alt kan lade sig gøre. Specielt hvis der skal danses, er det en god idé med et nivelleret gulv. Lad ikke en fysisk hindring stå i vejen for en god fest - i et telt fra telt.dk.
Er det nødvendigt med en gasvarmer i teltet?

Uanset årstid kan man ikke altid stole på vejret. Tag højde for at der kan være en god temperatur i teltet i dagtimerne hvor solen skinner, men at temperaturen falder ud på aftenen. Her kan du opleve, at der kan blive både fugtigt og koldt i teltet, så tag hensyn til dem som kan være lidt mere sarte for kulde og fugt. Derfor anbefaler telt.dk, at du bestiller en gasvarmer, som kan tændes op hvis nødvendigt.

Der må maximalt være op til fem gasvarmeovne i et telt med op til 150 personer, og ingen i telte hvor der opholder sig over 150 personer. Her skal teltet opvarmes med olie- eller gasfyr, som placeres i en afstand på minimum fem meter fra teltet. Varmen blæses herfra gennem slanger ind i teltet.

Mere end 150 gæster kræver godkendelse af den lokale beredskabschef. Det er dit ansvar at kontakte beredskabsstyrelsen og ansvaret for at reglerne overholdes er dit.

NB.: Bemærk venligst, at det er strengt forbudt at bruge terrassevarmere i teltene (gasudledning er for stor).






Ja tak, jeg vil gerne kontaktes

      telt.dk er medlem af


  • Hr og Fru Danmark
  • TDC
  • Carlsberg
  • Copenhagen Historic Grand Prix
  • FDM
  • Brøndby IF
  • Roskilde Kommune
  • Roskilde Festival Fonden
  • ICO
  • DTU
  • Aalborg Universitet
  • IHA
  • KTS
  • SEAS-NVE